Kattes aggressive adfærd er en del af deres normale adfærd til at kommunikere med omverdenen. En aggressiv kat kan forvolde sin ejer voldsomme skader. Katte er dårlige konfliktløsere, så det er vigtigt, at ejeren lærer at læse kattens kropssprog og signaler, så kattens aggressive adfærd ikke udløses og evt. forværres. Ofte fejlfortolker ejeren kattens afstandsskabende signaler, hvilket kan føre til direkte angreb fra katten. En naturlig menneskelig reaktion på en kats angreb vil være evt. at råbe op eller slå efter katten for at få den væk. Dette kan føre til endnu et angreb fra katten, da den ser ejerens adfærd, som et modangreb. Kattens aggression kan dermed eskalere, og en ond cirkel mellem kat og ejer opstår.

Kattes ultimative overlevelsesstrategi er et individuelt ansvar. Da fysisk aggression ofte indebærer skader på katten, vil den altid bestræbe sig på at undgå disse situationer.
En vigtig faktor der kan skabe problemer mellem katte og mennesker, er deres forskellige måder, som de udfører social kontakt med egen art. Mennesker er meget intime i deres hilseritual, hvorimod katte er det stik modsatte. Mange katte accepterer menneskers kæl og kram via tilvænning. Accepten afhænger også af kattens socialisering på mennesker i killingetiden. Andre katte har svære ved at håndtere det, og i disse tilfælde er det ejerens ansvar at læse katten, så dens grænser ikke overskrides.

Den legerelateret aggression overfor ejeren, er den mest almindelige årsag til aggression. Killingernes legeadfærd ses fra de er ca. 4 uger gamle, hvor deres sociale leg med kuld søskende er tydelig. Den aggressive leg starter normalt ved 5 ugers alderen. Under legen bruger killingerne forskellige kropsholdninger og ansigtsmimik. Der bliver udforsket og undersøgt, forfulgt og jagtet, slået med poter og sprunget sidelæns. Der brydes, kæmpes og bides. Det er normalt killingerne leger så voldsomt med hinanden, og de lærer hurtigt, hvis de forårsager smerte på den anden killing. På den måde lærer killingerne at hæmme deres bid, og slå med poter med tilbagetrukne kløer. Killinger der er vænnet fra for tidligt (før 12 uger), og killinger der er vokset op uden kuld søskende kan derfor have tendens til legerelateret aggression. Det ses også ved katte, der er meget alene hjemme, specielt indekatte som er forhindret i at udøve jagtsekvenser i det fri.

Ejerens uhensigtsmæssige leg med killingen kan også føre til legerelateret aggression, da ejer ubevidst forstærker adfærden. F.eks. leg med hænder og fødder (f.eks. lege ”mus” med hænder/fødder under dynen), mens katten er killing, kan udløse adfærden. Når killingen bliver stor, så vil disse som før var uskyldige angreb, virke voldsomme for ejeren. Ejer vil reagere ved at råbe op, eller måske sparke katten væk. Dette vil øge kattens ophidselse, da den ser det som et modangreb, og katten vil angribe igen med større intensitet.
Håndtering ved denne form for aggression opnås bedst, mens katten er ung. Alle udløsende faktorer for adfærden skal identificeres og derefter undgås eller fjernes helt (f.eks. slut med at lege med katten med hænder/fødder etc..). Katten skal introduceres for hensigtsmæssig leg med legetøj. Legetøj der vibrerer, flagrer, hopper eller røre sig, vil vække kattens interesse. Det opfordrer til motion, og vil give de daglige nødvendige jagtsekvenser for katten.

Leg skal ske på ejers initiativ 10-15 min. flere gange dagligt. Evt. legeangreb mod ejeren omdirigeres med bold, legetøsmus eller lign. (opbevares i lommen). Skift jævnligt legetøjet til katten ud, så den ikke mister interessen for det. Foder legetøj er meget brugbart, specielt til katte, der skal være alene hjemme. Målet er at fremprovokere motion, jagt og angreb i kontrollerede forhold på hensigtsmæssige emner frem for på ejeren.
Enhver brug af fysisk afstraffelse frarådes, da dette kan føre til angst hos katten og i værste fald modangreb.

Den kælerelateret aggression er også en årsag, der ses ofte. Ejer oplever det for det meste som, at katten angriber ud af det blå midt i en kæle-hyggestund, og derefter flygter. Disse katte betragtes ofte af ejeren, som mentalt ustabile. Men for det meste er det ejeren, der overser de signaler, som katten viser for at skabe afstand, før den angriber. Det er ikke alle katte, der nyder at blive kælet med i timevis, og katten viser med sit kropssprog, at den nu har fået nok.
Signalerne kan være;

Stopper med at spinde
Slår med halen
Bliver anspændt
Får udvidede pupiller
Læner sig væk fra ejer
Lægger ørerne ned langs hovedet
Trækker læberne tilbage

Hvis ejer ikke stopper kæleriet, trods kattens signaler, så angriber den. Lige inden angrebet kan katten også vokalisere, hvæse eller knurre, men så er ovenstående signaler blevet ignoreret.
Ved håndtering af kælerelateret aggression har det stor betydning, at ejeren lærer at læse kattens signaler og tærskel for berøring og fysisk kontakt.

Træningen gøres lettest, når katten er sulten, og ejer bruger nogle ekstra lækre godbidder. Når katten byder ind til fysisk kontakt, skal ejer kæle få gange og belønne katten for dens tolerance. Kontakten skal foregå i korte sekvenser på kattens initiativ, og berøringen skal stoppes inden kattens tærskel nås. Når ejer opnår succes med berøring, øges varighed og intensitet langsomt, samtidig med katten belønnes. Hvis katten udviser aggression, stoppes berøring, belønning udebliver og ejer går væk fra katten.
Ejer skal respektere kattens tærskel for fysisk kontakt, og kattens behov kan være, at den blot kan ligge i sofaen ved siden af sin ejer uden berøring.

Der findes mange flere typer af aggression hos katte rettet mod mennesker, men fælles for dem alle er, at det kan blive farligt for både ejer og kat. Et kattebid eller kradsemærke skal tages alvorligt, og ejer bør kontakte sin læge, hvis uheldet er ude.
For kattens tilfælde kan det koste den livet.
Aggression hos katte er et meget alvorligt problem. Opstår aggressionen pludseligt bør ejer konsultere kattens dyrlæge, så kliniske problematikker kan udelukkes. Er aggression eskaleret, bør ejer konsultere en adfærdskyndig.